Fars dag stammer fra USA, hvor den første moderne fejring blev holdt i begyndelsen af 1900-tallet.
Fars dag har altså ikke altid været en officiel “nu skal far hyldes med sokker og kaffe”-dag. Ideen voksede frem i USA, hvor man begyndte at markere dagen som en måde at sige tak til fædre for deres indsats, omsorg og tålmodighed — især den slags tålmodighed, der skal til, når nogen spørger “hvor er mine nøgler?” for tredje gang.
Det hele blev især populært, fordi folk gerne ville have en dag, der også satte fokus på fædre, ligesom man allerede havde en dag til mødre. Og lad os være ærlige: fædre fortjener også lidt opmærksomhed, selv hvis deres største hobby er at forklare, hvordan man “bare lige” fikser noget med gaffatape.
Med tiden spredte traditionen sig til mange andre lande, og i dag fejres fars dag forskellige steder i verden på lidt forskellige datoer. Men fælles for det hele er tanken om at fejre far, papfar, bonusfar eller den, der har været en farsfigur — med kærlighed, taknemmelighed og måske en gave, der ikke kræver batterier.
Vidste du at...
En lidt skæv detalje er, at fars dag faktisk blev skubbet frem af en kvinde, Sonora Smart Dodd, som ville hylde sin far, der alene opfostrede seks børn. Den første idé var så “lokal”, at hun nærmest måtte markedsføre den selv. Og i starten var dagen ikke altid en kæmpe succes — nogle steder blev den mødt med mere skuldertræk end slips. Fars dag blev altså ikke født med brag, men med stædig kærlighed og en god portion “det her skal altså fejres”.
