Fastelavn stammer fra den kristne tradition før fasten, hvor man fejrede og spiste godt inden fastetiden.
Fastelavn har rødder langt tilbage i tiden og er en fest, hvor man både siger farvel til vinteren og gør sig klar til fasten. Det er altså en gammel tradition, som har udviklet sig gennem mange år, og som i dag mest handler om sjov, udklædning og godt humør.
Man kan næsten sige, at fastelavn er den tid på året, hvor børn og voksne får lov til at være lidt ekstra fjollede. Der bliver slået katten af tønden, spist fastelavnsboller og gået rundt i kostumer, som om man lige har fået lov til at være superhelt, prinsesse eller pirat for en dag.
Traditionen har også fået lidt inspiration fra gamle folkelige vinterfester, hvor man fejrede, at lyset og foråret var på vej. Så fastelavn er ikke bare en fest med boller og ballade, men også en hyggelig måde at markere, at mørke og kulde snart slipper taget.
I dag er fastelavn derfor en blanding af gamle skikke og moderne fest. Det er en dag, hvor man kan klæde sig ud, grine sammen og måske få lidt sukkerchok på den gode måde.
Vidste du at...
Fastelavn var engang også en slags social “omvendt dag”, hvor man kunne gøre grin med de fine og lege, at rollerne blev byttet rundt. I nogle egne gik voksne og børn rundt med masker, så ingen helt vidste, hvem der stod bag balladen. Det er måske derfor, fastelavn stadig føles som en dag, hvor man må være lidt mere fjollet end normalt – helt uden at få skældud for det.
