Vi fejrer fastelavn som en gammel tradition før fasten, hvor man tidligere gjorde sig klar til en periode med afholdenhed. I dag er det mest en fest for børn med udklædning, tøndeslagning og fastelavnsboller.
Fastelavn fejres, fordi det er en gammel og hyggelig tradition, som har overlevet helt til i dag. Dengang var det en måde at sige farvel til vinteren og gøre sig klar til en mere stille tid. I dag er det mest en dag, hvor vi kan slippe fantasien løs og have det sjovt sammen.
Det er en fest, hvor man gerne må klæde sig ud som næsten hvad som helst. Man kan være superhelt, prinsesse, pirat eller noget helt fjerde. Det vigtigste er ikke, hvem man er, men at man har det sjovt og måske ser en lille smule fjollet ud på den gode måde.
Fastelavn handler også om fællesskab. Børn og voksne samles til tøndeslagning, lege og grin, og der er næsten altid noget sødt på bordet. Fastelavnsboller er jo nærmest en del af selve festen, og det ville være svært at forestille sig dagen uden dem.
Så fastelavn fejrer vi, fordi det er en dag med udklædning, glæde og lidt ekstra ballade. Det er en fest, hvor man kan være kreativ, spise godt og have en rigtig hyggelig dag sammen med andre.
Vidste du at...
Fastelavn har faktisk rødder i en tid, hvor man skulle bruge op alt det “forbudte” før fasten – derfor blev der bagt, festet og spist løs. Katten i tønden var engang et symbol på alt det onde, man ville jage væk, men i dag er det heldigvis kun tønden, der får tæsk. Og fastelavnsbollen? Den er nærmest den søde belønning for at have overlevet vinteren med humøret i behold.
